copeletejar
[verbe du premier groupe — -j-/-g-]
[kupeleteˈd͡ʒa]
conjugaison manquante
verbe transitif ou intransitif
- [m.] variante de copetejar
- R1 : Mistral 1879
- R2 : Ø
copeletejar
[verbe du premier groupe — -j-/-g-]
[kupeleteˈd͡ʒa]
conjugaison manquante
verbe transitif ou intransitif