esbruitar
[verbe du premier groupe]
[ezbrɥiˈta]
conjugaison manquante
verbe transitif ou pronominal
- [bord.] variante de esbrudir 'ébruiter'
- R1 : Mistral 1879, Palay 1980
- R2 : Ø
esbruitar
[verbe du premier groupe]
[ezbrɥiˈta]
conjugaison manquante
verbe transitif ou pronominal